Priser
Voksne 99,- kr.
Børn 69,- kr.
Vi har åbent…
Februar – marts
Alle dage: kl. 10:00 – 16:00
April – oktober
Alle dage: kl. 10:00 – 17:00
November
Alle dage: kl. 10:00 – 16:00
December
Mandag – fredag: kl. 10:00 – 16:00
Lørdag – søndag: Lukket
Lukket 23.-26. + 31. december
Sådan finder du os
Kører man på hovedgaden igennem Hvide Sande, ligger Fiskeriets Hus som en stor rød træbygning på fjordsiden, nord for afvandingsslusen.

HANDICAPFORHOLD
Fiskeriets Hus er tilgængeligt for alle (www.godadgang.dk). Huset er opdelt i to planer og har derfor både trappe og elevator. Stueetagen ligger i samme plan som parkeringspladsen og kan nås uden trappetrin. Har man behov for at låne en kørestol, er der mulighed for det. Der er handicapvenlige toiletter på begge etager.
I området nær museet ligger klitten Troldbjerg, som er tilgængelig for handicappede. På vestsiden af afvandingsslusen ved museet er der etableret fiskeplads for handicappede. I Hvide Sande er der flere steder gode muligheder for, at gangbesværede kan komme helt ned til vandkanten.
TILBUD TIL GRUPPER
Ved forudbestilling af arrangement i Fiskeriets Hus kan I få en gratis busguide rundt i Hvide Sande.


TILBUD TIL SKOLER
Er I en skoleklasse, kan I låne vores undervisningslokale, f.eks. som base ved et heldagsbesøg i Hvide Sande. Vi har også en grejbank, hvor I bl.a. kan låne fiskestænger. I har mulighed for at bestille jeres madpakker gennem Fiskeriets Hus.
Når I besøger Fiskeriets Hus, vil vi i den sammenhæng også anbefale jer at gå en tur ved havet og nyde udsigten, se nærmere på havnen med de helt nye udvidelser, samt opleve alt det, der sker på en havnen. Hvis I vil benytte skoletjenesten, så husk altid at oplyse navn, telefonnummer og/eller adresse. Bestillingen er først gældende, når I har talt med os og modtaget en skriftlig bekræftelse. I kan betale direkte til museets information eller ved at betale en tilsendt faktura. Hvis I ønsker at besøge Fiskeriets Hus uden brug af skoletjeneste, kræves der ingen tilmelding eller forudbestilling.
Det synes vi også du skal se…
Tæt på Fiskeriets Hus (50 meter) står mindestenen for redningsmændene, som omkom ved redningsbådsulykken den 9. dec. 1951. Tæt ved ligger også klitten Troldbjerg med signalmasten og fin udsigt over hele Hvide Sande og Ringkøbing Fjord.
